Sony Ericsson’s C905 Cybershot er en mobil med fokus på kameraet, men desværre er den af denne grund ret stor og overraskende tung, selvom den ligger godt i hånden. Designet er elegant uden så meget slinger i valsen og signalerer højteknologi. Telefonens taster er skjulte, indtil man skyder skærmen opad C905 Cybershot har desuden indbygget GPS, som kan kombineres med Google Maps, der indeholder landkort over stort set alle steder på Jorden.

Kameraet på C905 Cybershot er på 8,1 megapixel er placeret bag objektivdæksel. I svagt lys er det trods de mange megapixel i realiteten ikke særlig godt, men bruger hvis man husker at bruge den indbyggede blitz eller tager billeder i kraftigt solskin, er kvaliteten udmærket; under de rette omstændigheder er kvaliteten faktisk næsten oppe på siden af et billigt kamera.

Mobilen har også WiFi, som er nemt at sætte op, da telefonen selv finder tilgængelige net, og det eneste, man skal gøre, er at skrive det rigtige password. Når telefonen er koblet på et trådløst netværk, foregår al datatrafikken via det trådløse netværk og ikke via mobilnettet og dermed telefonabonnementet.

Sony Ericsson C905 Cybershot er en udmærket kameratelefon, men desværre halter kameradelen for meget bagefter til, at den kan anbefales – der findes i dag mange andre rigtigt gode alternativer.

Ingen lignende mobiltelefoner.