Skrevet af Zero Mobil
Taiwanske HTC (High Tech Computer) Corporation blev grundlagt i 1997 og er dermed et forholdsvist nyt selskab i mobiltelefonindustrien. Firmaets fokus er hovedsageligt på at producere Microsoft Windows Mobile-baserede mobilenheder, hvilket inkluderer alt fra SmartPhones og TouchPhones til PDA’ere og communicators. I starten udviklede HTC blot produkter, som større selskaber kunne brande og markedsføre som deres egne produkter, men nu til dags producerer og markedsfører HTC også deres egne mobiltelefoner – dog udvikler de stadig produkter til andre selskaber, såsom Orange, Vodafone, Dell og HP/Compaq.
HTC producerer ikke mobiltelefoner til low-end forbrugere, hvilket tydeliggøres i det faktum, at deres produktportefølje udelukkende indeholder mobiltelefoner, der kan kategoriseres som mindre computere, altså SmartPhones. Dette vil sige, at disse mobile enheder indeholder styresystemer, der tillader avanceret brug, berøringsfølsomme displays, fuldt tastatur, nem synkronisering med computere og andre enheder, mm. Det er derfor tydeligt, at HTC’s målgruppe er såkaldte “business users”, der ikke kun bruger mobiltelefonen til dagligsdags-gøremål som at sende sms’er og foretage enkelte opkald, men derimod også bruger mobilen som omdrejningspunktet for arbejdsdagen.
Eksempler på HTC mobiltelefoner er den Android-baserede HTC Magic, touch-telefonen HTC Touch HD og SmartPhonen HTC S740, der har fuldt tastatur og kan slides horisontalt.
Ingen lignende mobiltelefoner.
Skriv en kommentar